11 Samtidig kan man argumenterer for, at der ikke findes ét dominerende tekno-økonomisk paradigme, men i stedet flere paradigmer samtidig. Som begreb dækker industrialisering bredere over en proces, hvor industriens rolle i samfundet vokser på baggrund af afgørende teknologiske fremskridt, der leder væk fra traditionelle håndværksmæssige produktionsformer og frem mod masseproduktion. Eksporten var begrænset og blev langt overgået af landbrugseksporten. Hansen og Henningsen mener, at der i løbet af 50erne og 60erne indtraf ‘en ret væsentlig kapitalkoncentration’. denne kunne ikke bruges frit. 1924-26 var der et socialdemokratisk intermezzo, men det kom der ikke meget ud, dels fordi de Radikale vaklede noget i støtten, og dels fordi Danmark i denne periode levede under et noget begrænset demokrati, idet de borgerlige kontrollerede Landstinget og dermed havde vetomagt. I takt med at kapitalens indflydelse på den amerikanske og engelske regering voksede, bortfaldt disse betingelser. Igen var dette en af grundene til at erhvervet stagnerede frem til 1957. Undervisningsmaterialet er opdelt i tre faser: før, under og efter besøget. Den store virksomhed har en interesse i et reguleret marked, vel at mærke reguleret af den selv, og ikke af det offentlige, i hvilket tilfælde der vil være en risiko for at forbruger- og lønmodtagerinteresser gøres gældende. 30ernes klassekampe, og dermed krisepolitikken, behandles i næste kapitel. Og i den nye industri kunne man ved hjælp af maskiner nu – ved hjælp af damp og elektricitet – fremstille porcelæn, glas og tekstiler i en helt anden volumen og hastighed end tidligere. Vilkårene skiftede naturligvis med konjunkturerne. Og nu tyder meget på, at den høje økonomiske vækst ikke bliver mere end en parantes i menneskehedens historie. Og dertil skabte den omtalte befolkningstilvækst forbrugere, som gjorde det økonomisk attraktivt at afsætte varer i en meget større volumen end hidtil. Det er historien om, hvordan der er drevet forretning til all tider. Fra nu af var de små afskåret fra privilegiet. 1) at kapitalismen indtil 1935 har haft en fremgang på omkring 5 procentpoint, og derefter og indtil de første par efterkrigsår på yderligere 4 procentpoint.xvi Ikke meget i løbet af et halvt århundrede. Imidlertid er min interesse finanskapitalen, altså den kapitalistiske del af den finansielle sektor, idet kriteriet som altid er om den uhæmmede profitmaksimering er i højsædet. Krigsudbruddet i 1914 var naturligvis en stor udfordring for den danske økonomi. I tidligere udgaver af Kritisk Debat er bragt Kapitel 1 om perioden fra landboreformerne til det kapitalistiske gennembrud i 1890erne og Kapitel 2 om økonomisk demokrati på landet (andelsbevægelsen). Absolutte tal. Jeg kommer lidt ind på det tema i næste kapitel, i forbindelse med afgrænsning af arbejderklassen, men i dag er der nok få, der vil udelukke service som sådan. i dette tiår fra 13½ til 17½% af BFI. 1) Er der positiv korrelation med den økonomiske vækst? Problemet er offentlig transport, der ikke er udskilt. De mixer ogsa maskulinitet. For nar en mand laver mad, laver maden ogsa manden. Det mener madkulturforsker Jonatan Leer, der i Ma(d)skulinitet. Endelig er der det offentlige. Verdenskrig til slutningen af 50erne er avanceret fra at udgøre en fjerdedel til en tredjedel af dansk økonomi, målt på BFI. Nordvestjyske bønder, Esben Graugaard, emne: historie og samfund, Nordvestjyske bønder som kreaturhandlere i Nordsørummet I 1788 blev studehandelen givet fri, hvilket blev fundamentet for en særlig regional kultur- og driftsform i Nordvestjylland, hvor bondefødte handelsmænd i de følgende hundrede år drev omfattende virksomhed ikke blot i Jylland, men også på de nordtyske og engelske . Den kunde innebära en kraftig ökning av hur . Magt svækkes ved at spredes og styrkes ved at samles. Det spørgsmål finder jeg, modsat ortodokse marxister, umuligt at afgøre. Man kunne også se på udviklingen i kapitalindkomsternes andel af den samlede indkomst; dette ville være et godt mål, men her er der simpelthen ikke tal for vor periode. Baggrunden var en markant befolkningstilvækst, som blandt andet fandt sted, fordi udbyttet i landbruget var stigende. Industrialiseringen betød kvinder på arbejdsmarkedet. Udviklingen begyndte i det små fra midten af 1800-tallet, men tog først for alvor fart fra slutningen af århundredet. Sektorens betydning fanges dog ikke godt af dens bidrag til BFI; her må vi se på den kapital, som de forskellige institutioner råder over, jf. Privat ejendomsret, aktieselskaber og politik, Sydjysk Universitetsforlag. Indtil 1936 var Nationalbanken et privat aktieselskab, der også varetog aktionærinteresser, men med loven fra 1936 blev banken en selvejende institution, hvor staten har stor indflydelse, fordi den er den største kunde, fordi den vælger 10 af repræsentantskabets 25 medlemmer (de resterende 15 repræsenterer ‘erhvervslivet’), fordi regeringen udnævner formanden for direktionen og fordi økonomiministeren fører tilsyn med banken; diskontoen kunne kun ændres efter ‘forhandling’ med både økonomi- og finansministeren. Her vil læreren tage imod jer og undervise, som man gjorde i 1950’erne, med blækskrift, bibelhistorie og højtlæsning. Dette er gode år for landbruget, der endog øger sin relative vægt marginalt, jf. over de kommende år til "Fremtidens Sygehuse" - men også når vi udvikler og bygger meget andet en . En anden dimension i diskussion har været om både varer og service skulle tælle med? Aktieselskaber er i gennemsnit typisk omkring 30 gange så store som enkeltmandsvirksomheder, så deres konstante andel af økonomien i mellemkrigstiden tyder på at der ikke var en forskydning til fordel for de store. Det ses at forskydningen fra enkeltmandsvirksomheder til aktieselskaber tager fart efter 2. Omvendt i normale tider, hvor kapitalens vægt er uforandret, hvilket kompenseres – kan man sige – med øget koncentration. Men i 1931 ramte krisen Danmark med fuld styrke, da landbrugets afsætningspriser også begyndte at falde. 3) at fremgangen næsten alene skyldes industrien, og. E. t byrum har som hovedopgave at danne ramme for nye relationer og give livskvalitet, mener Kristine Jensen, der selvom, hun lige har modtaget . Endelig må det fremhæves at der i 1903 blev indført selskabsbeskatning. Industrien gik også i dette årti stærkt frem, fra 15% af BFI i 1939 til 19% i 1950. I denne fase øgedes industrialiseringen, men den økonomiske vækst var betydeligt langsommere end i det øvrige Vesteuropa. Også industrikaptalen nød godt af de gode efterkrigskonjunkturer. 4) I 1901 er der ikke tal for livsforsikringers balance; jeg har sat andelen til det samme som i 1914, altså 3,3%. Den store post er her offentlige ydelser, dvs. Videre blev der i 1917 omsider lovgivet om aktieselskaberne, således at de blev regnskabspligtige, ligesom bankerne og børsen blev reguleret; men disse tiltag viste sig at være alt for svage, og efter at have vaklet modsatte Venstre sig Socialdemokraternes og de Radikales forslag om en monopollovgivning. Man skulle måske have forventet en negativ sammenhæng mellem håndværkets og industriens vægt, men det er ikke tilfældet: Håndværkets tilbagegang før 1914 giver ikke fremgang for industrien, og i 30erne går begge erhverv frem. Alternativt har neoklassisk teori set profitten som udsprunget af kapitalens produktivitet, nærmere bestemt som lig med kapitalens marginalprodukt (dvs. Formlen for simpel vareproduktion er V, er varer, mens P betyder penge; man sælger (V, ), således at varen eller brugsværdien er målet. Det viser sig nemlig at i 1973, hvor der er direkte tal for engros’ BFI, udgjorde engros 57,4% af varehandelens BFI, mens engros’ andel af varehandelens omsætning var 66%; BFI-andelen var altså mindre end omsætningsandelen. Offentlig regulering begrænser kapitalens suverænitet, men reguleringen er i øvrigt af tvetydig karakter. Men at selskabsskat som sådan begrænser overgang til selskabsformen er givet. Disse år må inddeles i tre faser. Cold), fordi førstnævnte favoriserede Glückstadt på bekostning af Andersen. Hvorfor har kapitalen i vor periode ikke opslugt hele den danske økonomi? Boje, P. (1997): Ledere, ledelse og organisation 1870-1972. Indledning 1.1 Formålet med projektet 1.2 Projektforløbet 1.3 Rapportens opbygning. Industrien kunne ikke fastholde accelerationen fra 1890erne, men presser alligevel håndværket i denne fase. Det var et effektivt system, men det betød også at de etablerede virksomheder fik fortrinsstilling, således at det var småt med fornyelser. Fundet i bogen – Side 78I Tórshavn vokser befolkningen i denne periode tre og en halv gang så meget som på Færøerne totalt , og den er sammen med Klaksvík eneste by , hvor væksten er større end på landsbasis . I industrialiseringens første fase fordelte ... Og hvad med private og offentlige militærudgifter? Böhm-Bawerk, E. von (1889): Positive Theory of Capital, Illinois. Derfor var erhvervet presset, når der blev åbnet for konkurrencen, og havde fremgang, når der blev lukket. Formlen for kapitalisme er P – V – P’, hvor P’ betyder ‘flere penge’; man køber. Hvordan operationaliseres dette kapitalbegreb, hvor profitmaksimering står i centrum, så vi kan få en idé om udviklingen i kapitalens vægt i den danske økonomi i vor periode? (banker, sparekasser, kreditforeninger og forsikring) har gennem perioden stået for en meget lille og meget stabil andel af BFI, bortset fra årene omkring 1. Herudover omfatter de offentlige, også de sociale udgifter, dvs. Lundkvist, A. Lige efter krigen var der megen snak om en konkurrencelov, der kunne sætte grænser for monopoldannelsen, men Venstre fik kolde fødder, så det blev ikke til noget. Verdenskrig med Asger Karstensen; det betød at mellemstanden af håndværkere og mindre handlende ikke fik en politisk repræsentation i deres modstand mod storkapitalen.xxxviii SD ønskede som nævnt ikke at forhindre aktieselskaber og store virksomheder, eftersom de formentes at etablere betingelserne for socialistisk planøkonomi. Anlægsudgifter finansieres normalt af det offentlige, men arbejdet udføres af private; derfor er anlæg ikke rubriceret under den offentlige sektor. xl Vi finder den samme problemstilling om forholdet mellem det reelle og finansielle i pengeteorien. Men hvorfor udvikler almen markedsøkonomi (V1 – P – V2) sig til kapitalisme (P – V – P’)? Varehandel og privat transport er vanskelige at have med at gøre, fordi de begge indeholder både kapitalistiske og ikke-kapitalistiske dele. Dette kan forekomme lidt akavet, men det er klart at godet ved at bo et sted må indgå i BFI på linie med andre tjenesteydelser. Indekset for industriproduktion steg fra 83 i 1918 til 137 i 1920, altså med mere end 50%. Del, Gads Forlag. Se eksempler på forløb/rundvisninger nedenfor. Det gælder internationalt, hvor fri bevægelighed for varer og kapital, indenfor guldfodens rammer, præger billedet. Hidtil har vi set på kapitalens vægt i den danske økonomi. Under 1. Hvis vi noget nonchalant ser bort fra den store arbejdsløshed, klarede industrien sig rimeligt. Erhvervslivet og det Konservative Folkeparti var i udgangspunktet ikke overraskende modstander af regulering, men skulle der være regulering skulle andelsforeninger også være omfattet; de var jo en konkurrent til industrien. Loven fra 1917 ryddede som sagt lidt op, men snart dannes der atter mange selskaber. Samtidig blev det muligt at låne penge til at investere. Hvorfor ikke slå sig til ro med en produktion, der kører på samme niveau (en stationær økonomi)? Desuden florerede karteller og andre konkurrencebegrænsende foranstaltninger, hvilket også koncentrerede kapitalens indflydelse. ; Hansen og Henningsen, 1984, II: 119. vi Interesserede kan finde en diskussion af disse emner i Lundkvist, 2004: Bind II. Det var nu i stedet selskabet som sådan – altså det anonyme selskab – der var ansvarligt, hvilket betyder at når aktieværdien er tabt og selskabets reserver udtømt, er det kreditorerne der må undgælde. Parasites and Producers in Economic Thought, Unwin Hyman. Varehandel deles op i de store engros handler og agenturer på den ene side, og detailhandelens mange småbutikker på den anden; engros handel, agenturer og rederier må formodes at være styret af profitmaksimering, så jeg regner dem til den kapitalistiske del af den danske økonomi. Fundet i bogen – Side 461Dette kunne tyde på , at figur i var et rent historisk forløb , der ikke gentager sig i dag - m . a . o . at alle amtsgrupperne i dag befinder sig i fase 2. Dette stemmer dårligt med erfaringerne om industrialiseringens spredning og ... Jeg tror også, riode er også opdelt i tre faser. Et andet eksempel er villaen Bakkedal 7 i Hellerup fra 1935 med en friere og mere haveorienteret plan. Verdenskrig (hvor den megen spekulation i øvrigt øgede andelen til 5% i 1920). Projektets faser. som det virksomheden retter sig imod, og for det tredje arbejdsmidlerne, som det arbejdsgenstanden bearbejdes med [18]. Industrialiseringens tre faser. Frihandel er til skade for den svage, også på det internationale niveau. Der er ingen lovgivning til at regulere aktieselskaber, der netop i disse år skyder frem. Under og især lige efter krigen havde andelen været helt oppe på 15% i 1920, men det meste blev barberet bort af fredskrisen. Man skulle måske have forventet en negativ sammenhæng mellem håndværkets og industriens vægt, men det er ikke tilfældet: Håndværkets tilbagegang før 1914 giver ikke fremgang for industrien, og i 30erne går begge erhverv frem. Den industriella revolutionen (den första av fler sedermera följande) var en omvälvning från jordbrukssamhälle till industrisamhälle som innebar stordrift och masstillverkning med maskinella hjälpmedel och som inleddes i Storbritannien cirka 1760 inom textilindustrin, särskilt bomullsindustrin och fortsatte till början av 1830-talet. Jeg antager at BFI-bidraget afspejler disse forhold, og videre at forholdet gælder i hele perioden.xv. Landbruget køber maskinel fra industrien og forbrugsgoder fra detailhandlere i byerne, ligesom de via andelsforetagender afsætter deres varer i ind- og udland. Erhvervsudviklingen 1901-1957, andel af BFI (procent). Rapportserien "Planering för bioenergi" belyser ett för ett hållbart sam-. Og det er de. Fundet i bogen – Side 264Man kan til en vis grad tale om tre faser i udviklingen af forholdet menneske - natur : I den første fase i ... Industrialiseringen betød imidlertid at maskiner efterhånden lettede det fysiske arbejde ligesom de bidrog til at ... Men hvis Hansen og Petersen begge har et årligt overskud på 100.000 kroner, og Hansen bruger dem på at omlægge haven, mens Petersen investerer pengene i virksomheden, bliver Hansen ad åre udkonkurreret og går fallit. Adam Smiths teorier fik en afgørende betydning for den industrielle udvikling, fordi han som noget nyt rettede fokus mod økonomisk vækst skabt af arbejde og produktion og dermed var med til at skabe et fornyet syn først i hjem- og siden udlandet på økonomi som sådan. Tabel 3.2. Den tendens søgte kommissionen at modvirke, hvilket ikke var populært i landbruget. Industrialiseringen er den periode i verdenshistorien, hvor de vestlige samfund med baggrund i hastige teknologiske fremskridt begyndte den proces, der har skabt fundamentet for den moderne verden. Fundet i bogen – Side 165Først med urbaniseringen og industrialiseringen fra slutningen af det 19. århundrede indledtes en ny fase i i-landenes fiskeri. Asien I sin helhed omfattede Fjernøsten tre gigantiske imperier og 165. Derfor må selvejerne gå til grunde – eller blive kapitalister. Det store opsving kom dog først under den internationale højkonjunktur lige efter krigen (1918-20), da hele Europa blev frit til at øge efterspørgslen. Kunne man stadig afsætte landbrugsvarer til England, og kunne man stadig få kul og andre råvarer fra Tyskland? En tur gennem industrisamfundet (indskoling, mellemtrin, udskoling), Skolestuen fra 1930’erne/1950’erne (indskoling), Tag forskud på julestemningen, spis dig mæt i lu. Varehandel og privat transport er vanskelige at have med at gøre, fordi de begge indeholder både kapitalistiske og ikke-kapitalistiske dele. Da prisfaldet først omfattede landbrugets råvarer, som vi importerede, var dette til fordel for den danske økonomi, der faktisk havde det udmærket i et par år. Begrænset arbejdsspecialicering. Under 1. Når der tages højde for inflation (og deflation) var der en reel stigning i aktiekapitalen 1916-31, fald 1931-47 og mindre stigning 1950-57 (Michelsen, 1991: 249). Banken gik reelt fallit, men blev i flere omgange reddet af staten, dvs. før 1914, i 1920erne og til dels i 50erne, styrkedes kapitalkoncentrationen. Frem til slutningen af 50erne var dansk industri et hjemmemarkedserhverv. 6.2 Hvad kan der gøres? Der var således et vist opsving for hvad man kan kalde industriel spekulation. Mulighedernes Land er forløbet i tre faser: en optakt med indledende undersøgelser; et forprojekt med analyser, idéudvikling, borgerinddragelse, udvikling og . Hansen og Henningsen mener, at der i løbet af 50erne og 60erne indtraf ‘en ret væsentlig kapitalkoncentration’. I 1901 er tallene for bankernes aktiver og realkredittens restgæld hentet fra Johansen, 1985: 263ff. Direkte kontakt mellem herskere og beherskede. De usædvanlige forhold gav store indtjeningsmuligheder for de initiativrige, herunder de såkaldte ‘gullashbaroner’, der leverede konserves til skyttegravenes soldater. Blandt andet manglede Danmark de råstoffer og energikilder, som var nødvendige for udviklingen. Men som parenteserne i Tabel 3.2. antyder betyder dette, at der her er en vis usikkerhed knyttet til den opgjorte grad af kapitalisme før verdenskrigen. 36 lolland kommune - langsigtet udvikling. I dag gennemlever dette verdenssystem ikke blot en krise; det er ikke blot under omstilling eller fornyelse. Det ligger dybt i liberalismen, at staten – den offentlige sektor – er uproduktiv; i værste fald skader den økonomien ved at forstyrre markedssignalerne, i bedste fald omfordeler den blot, hvad der er blevet skabt i den private sektor (‘det er jo erhvervslivet, der skaber værdierne’). profitten genereres i produktionen; handelsprofit og finansiel profit (typisk rente) ses som fraktioner af denne merværdi. Derfor tager vi et par runder ved Samlebåndet, hvor eleverne kan opleve samlebåndsarbejdet på egen krop. 1. Koncentreres arbejdsstyrken hos de store? Traditionelt skelner man mellem finanskapital (tidligere kaldt ‘rentekapital’), handelskapital og industriel kapital; dette er generelt den kronologiske rækkefølge, jf. I 1855 blev verdens første symaskine præsenteret på verdensudstillingen i Paris. Og i industrien (hvor eksporten stadig var af underordnet betydning) var problemet at omkostningerne – løn og råstoffer – faldt mindre end priserne på færdigvarerne. Industrialiseringen var dog meget mere end en effektivisering af samfundet – den var også en af forudsætningerne for den demokratiseringsproces i den vestlige verden, der blandt andet førte til den danske velfærdsstat. Det samme gjaldt redere og andre handelskapitalister, der profiterede af de stigende fragtrater. Endelig må det fremhæves at der i 1903 blev indført selskabsbeskatning. Gads Forlag. Heller ikke i udenrigsøkonomien havde kapitalen frit slag, tværtimod. Det strækker sig lige fra de ikke-markedsbaserede før-industrielle samfund via overgangen fra landbrugs- til industrisamfund og gennem industrialiseringens tre historiske faser frem til nutiden i begyndelsen af det 21. århundrede. Danmarks Teknologiske Institut viste imidlertid, at medarbejderne i praksis anvendte distancearbejde mindre end to til tre dage om ugen, hvilket peger i retning af, at den forventede besparelse . Et andet eksempel er den industrialiserede produktion af øl, hvor store bryggerier som Carlsberg skød op. Ørholm værk A/S er én af de møller ved Mølleåen som bliver kaldt for industriens vugge da det var i Mølleådalen industrialiseringen af Danmark begyndte. Nogle gange gribes der ind for at hjælpe og beskytte kapitalen. Konflikterne udspillede sig især med landbruget. En bank skaber ikke noget, den formidler blot. Lundgård Andersen, Hasse (1999): Stagnation eller dynamik? Den sidste korrektion vedrører ‘boligbenyttelse’, hvis bidrag til BFI er værdien ved at bebo en lejlighed eller et hus. Som det er fremgået indregnes den finansielle sektors ydelser i BFI, selv om dette faktisk står i modsætning til den almindelige sondring mellem, , en sondring, der også anvendes i den officielle statistik, der nemlig sondrer mellem finansielle og ikke-finansielle selskaber. Fundet i bogen – Side 95138 Som religionshistorikeren Eva Maria Lassen skriver kan menneskerettighedernes udvikling opdeles i tre faser . ... De bestod af økonomiske , sociale og kulturelle rettigheder og skulle beskytte individet mod industrialiseringens ... gevinsten ved salg er målet. Tabel 3.1 og 3.2. Her var Danmark faktisk foran i udviklingen. Den danske kapitalisme blev lidt konservativ og gammeldags. Milhøj, P. (1961): Danmarks Statistik, 1. En vigtig forudsætning for vækst er investeringer, og hvis nogen skal investere, skal de have penge i overskud. Det offentliges vægt kan beregnes, fordi Hansen udspecificerer offentlige ydelser, offentlige værker, samt telefon, post, telegram og radio. iiHansen og Henningsen, 1984, I: 60ff. På den anden siden vægtede landområderne dengang tungere (i forhold til 1955) og her er ejerboliger dominerende. Milhøj, 1961: 380ff redegør udførligt for konkurrencesituationen i slutningen af 1950erne. 2) En anden indikator er udviklingen i forholdet mellem små og store virksomheder, målt på antal ansatte. Du er dommeren der undervejs tildeler grupperne point - læs om Og man kunne eller turde ikke låne i udlandet for at dække underskuddet på betalingsbalancen og finansiere et industrielt opsving.v. Afkoloniseringens tre faser: . For landbruget betød dette at den valuta, der blev indtjent fra eksporten, omveksledes til stadig færre kroner. Som nævnt ovenfor levede industrien en beskyttet tilværelse under 30ernes verdenskrise og besættelsen; erhvervet gik da også meget frem i denne periode, men omkostningen var at mange virksomheder forblev ret små og uproduktive. Der måles efter personel, da der ikke er tal for omsætningens fordeling på de forskellige ejerformer. Verdenskrig, men mister vægt efter 1925. Omkring 20 år senere blev der også produceret symaskiner i København, hvor det nu blev muligt at fremstille beklædning med en helt anden hastighed end tidligere. I kategorien ‘transport’ er der endvidere jernbaner, rutebiler og sporveje, der helt overvejende er statslige eller kommunale.